16.04.21

Klub i coronatid

Kære medlemmer og forældre.

Vi arbejder på at sammensætte et klubtilbud, som både tager højde for reglerne om adskilte klasser, og at 5.-7.-klasserne nu må komme endnu mere i klub.

Derforuden skal vi fra mandag d. 3. maj modtage alle 3.-klassebørnene, og dem er der 110 stk. af i år.  :o)

På tirsdag d. 20. har vi et møde hvor vi tilrettelægger den kommende tids klubtilbud, og derefter vil alle børn og forældre fra 3.-7.-klasse blive orienteret. Vi håber, at vi kan melde ud torsdag d. 22. april

Vi er nystartede med AULA og Teams, og der er meget at få styr på endnu. Vi kan f.eks. endnu ikke se de nye privatskole-3.-klasser og deres forældre i systemet, og derfor heller ikke skrive til dem. De bliver først "synlige" i systemet efter 1. maj. Vi håber derfor, at alle vil holde godt øje med hjemmesiden her, og finde den information, de har brug for. Ellers kan I altid ringe til os på 4631 6300.

Vi kan ikke holde forældremøde inden børnene starter 3. maj. Vi er kede af, at vi ikke kan vise rundt og præsentere klubben, men vi må endnu en gang henvise til rundvisningsvideoen fra januar.

Viadukten præsentationsvideo januar

Vi glæder os til at se alle de nye børn. I skal nok få information ud snarest. 

Stor Klubhilsen fra alle i Viadukten.