Forside
Midlertidig lukning af tunnel ved Klub Viadukten
Kære medlemmer og forældre
Tunnelen ved Klub Viadukten skal skiftes i sommer.
Vi har nu fået Bane Danmarks køreplan for, hvornår det skal ske. Den er vedlagt her.
I perioden fra lørdag d. 28. juni, altså starten på skolesommerferien, til slutningen af august er tunnelen lukket. Der skal derfor findes andre veje at gå og cykle, for at komme til Klub Viadukten.
Den ene mulighed er at krydse jernbanen ad den høje bro på Byageren og så gå/cykle ned ad Bytoften til Præstemarksvænge. En anden mulighed er at gå/cykle helt ud til Ringvejen, f.eks. ad Ternevej, og så krydse jernbanen på den gang/cykelbro langs Ringvejen, over til Nymarksvænge og så køre tilbage langs jernbanen til Klub Viadukten.
Universitetsstien, der løber på nordsiden af jernbanen, vil også blive afbrudt ved Klub Viadukten, og kan ikke benyttes til klubben.
Vi håber, at I allerede nu vil se på mulighederne, og træne den nye vej i vælger, i god tid inden tunnelen lukkes.
Med venlig hilsen
Preben
Klubleder
Forældremøde for nye forældre til 3.-klasserne_______________ 19. marts 2025 kl. 18.30 til 20.30
Link til Slides:
https://klubviadukten.roskilde.dk/da-dk/til-foraeldre/
Kære forældre til de nye 3.-klasser, der starter 2. maj.
Vi vil gerne invitere jer til intro-møde om klubstart 2. maj 2025.
På mødet vil vi fortælle om opstartperiode, klubbens hverdag, aktiviteter, og du kan møde de voksne i klubben. Det er ikke nødvendigt at melde til.
Mødet er uden børn.
Vi ses
Preben, Klubleder